Om pårørendestøtte

At være i en nær relation med en narcissistisk eller borderline-forstyrret personlighed er sandsynligvis den mest krævende opgave du kan udsætte dig selv for.

Allerede inden du fatter mistanke om, at noget er galt, kan du være betydeligt drænet for psykiske kræfter og øvrige ressourcer, og din selv- og virkelighedsopfattelse kan være påvirket og fordrejet.

Sådanne ”svære-nære”-relationer har betydelig indflydelse på dig og dine kæres livskvalitet, og længerevarende asymmetriske, dominerende, kontrollerende og manipulerende relationer, er decideret sundhedsskadelige for dig.

Det er helt afgørende, at du hurtigt får et rationelt overblik over relationens mønster og dynamik, så du kan tage stilling til om relationen skal fortsættes, forandres eller måske afsluttes.

I alle tilfælde venter en krævende opgave, hvor det er centralt, at du kan nå dit mål og samtidig passe på dig selv undervejs i processen.

For de fleste kræver det faglig kompetent støtte og rådgivning.

Det er dig, der er nødt til at ændre præmissen for relationen, din ”svære-nære” hverken kan eller vil.

Vi kan være din fagligt kompetente støtte og rådgiver til effektiv håndtering af usunde nære relationer.

Vi støtter både kvinde og mænd.